Om huset

Et mødested på tværs af generationer

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® – et sted for mental udvikling, analoge møder og fællesskaber med plads til flere.

Et levende fællesskab omkring skakbrætterne i Skakkens Hus

Vores vision

Vi træner mere end vores træk

Mens fokus i mange år har været på fysisk træning i traditionelle motionscentre, er det nu også muligt at træne hjernen og dyrke mentalt sunde fællesskaber i Skakkens Hus – hjernens motionscenter® – et mødested for mental udvikling og fællesskab på tværs af generationer.

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® har lokaler på i alt 750 m² i Sølvgade 15 i København, hvor der er plads til mentalt sunde aktiviteter, hvor skoleklasser begejstres for skoleskak, spilbaseret matematik og lærer om mental sundhed, mens børn, unge, voksne og ældre inviteres til nye fællesskaber på tværs af generationer.

Seniorer spiller skak sammen i Sølvgade

Kulturelt, dannende og levende

Nye møder over brættet

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® er kulturelt dannende og uddannende, når børn, unge, voksne og ældre mødes på tværs af generationer over skakbrættet. Her skaber håndtryk og analoge aktiviteter nye møder på tværs af generationer, hvor flere kigger op fra skærmen, kigger hinanden i øjnene og er sammen på nye måder. Det er et kultur- og fritidstilbud, der er åbent for alle, og som også appellerer til de mere tænksomme typer, der ikke er kendt for at råbe højest, og måske ikke tiltrækkes af de traditionelle tilbud som spejder, idræt eller kunstudstillinger.

750 m² i Sølvgade 15

Et hus bygget til mental sundhed og fællesskab

Det nye SHHM får plads til undervisning, aktiviteter, café, turneringer og møder på tværs af alder og erfaring.

Huset forventes at åbne i efteråret 2026. Indtil da holder vi midlertidigt til i Sølvgade 19.

Bred opbakning

Ambassadører og stor fondsstøtte

Ambassadører

Ud over professor Svend Brinkmann er rektor på Designskolen Kolding og medlem af regeringens trivselskommission, professor Lene Tanggaard, mesterkok/iværksætter Claus Meyer, Judit Polgar og verdens bedste skakspiller, norske Magnus Carlsen, blandt ambassadørerne for Skakkens Hus – hjernens motionscenter®.

Stor fondsstøtte

Ud over det indledende bidrag fra A.P. Møller Fonden, støtter den filantropiske forening Realdania og Area9 Innovation ApS. Sammen med opbakning fra bl.a. Otto Mønsteds Fond, Ole Kirk’s Fond, Nykredits Fond, virksomheder og private, kan realiseringen af Skakkens Hus – hjernens motionscenter® begynde. Støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond sikrer også royal opbakning til initiativet tæt på Kongens Have.

Vil du vide mere eller være med?

Skriv til os om samarbejde, aktiviteter eller mulighederne for at støtte huset.